Hvornår er den første vinterdag? Vintersolhverv 2025 forklaret

Vintersolhvervet den 21. december 2025 vil være årets korteste dag, hvilket betyder, at det er den dag, hvor vi får mindst dagslys. Men der er mere i det end bare det kolde vejr og mørket. Gennem historien har folk fejret solhvervet på forskellige måder, og nogle mener endda, at det har en særlig betydning.

I denne artikel vil vi udforske vintersolhvervet, dets traditioner, og hvad det betyder for os i dag.

Billede af Foundry Co fra Pixabay

Hvad er Vintersolhvervet?

Vintersolhvervet er den astronomiske begivenhed, der indtræffer, når Jordens aksiale hældning placerer den nordlige halvkugle længst væk fra Solen. Dette resulterer i den korteste dag og længste nat på året på den nordlige halvkugle, med cirka 7 timer og 40 minutters dagslys. Udtrykket “solstice” (solhverv) kommer fra de latinske ord sol (sol) og sistere (at stå stille) og betyder bogstaveligt “Solen står stille”, fordi Solen under solhvervet ser ud til at stoppe i en dag og derefter begynder at vende sin retning igen.

Derimod oplever den sydlige halvkugle Sommersolhverv på dette tidspunkt, med årets længste dag og begyndelsen af sommeren. Efter vintersolhvervet bliver dagene på den nordlige halvkugle gradvist længere frem til sommersolhvervet i juni.

Mange kulturer over hele kloden har fejret vintersolhvervet i århundreder med forskellige traditioner, der symboliserer genfødsel, fornyelse og tilbagekomsten af længere dage.

Med få ord markerer vintersolhvervet starten på den astronomiske vinter på den nordlige halvkugle. På denne dag når Solen sin laveste position på himlen ved middagstid, og halvkuglen modtager mindst direkte sollys på året. Som følge heraf spredes solenergien over et større overfladeareal, hvilket forårsager lavere temperaturer.

På den anden side, om sommeren, hælder den nordlige halvkugle mod Solen, hvilket forårsager længere dage, kortere nætter og mere direkte sollys. Kombinationen af Jordens aksiale hældning og dens kredsløb omkring Solen er det, der skaber årstiderne.

Hvorfor er Vintersolhvervet vigtigt?

Vintersolhvervet har betydelig kulturel og historisk vigtighed på tværs af forskellige samfund. Det fejres omkring den 21. eller 22. december på den nordlige halvkugle, hvilket er årets korteste dag med den længste nat. I mange gamle samfund var det forbundet med solcyklussen, hvilket betyder Solens tilbagekomst efter dens aftagende kraft ved vintersolhvervet.

Solhvervet var vigtigt i landbrugsplanlægning og åndelige praksisser. For eksempel blev neolitiske strukturer som Stonehenge og Newgrange, designet af forhistoriske mennesker, justeret med solhvervet. I oldtidens Rom var Saturnalia en ugelang fejring af guden Saturn med festmåltider og gaveudveksling.

Foto af Pixabay

Festivaler som Yalda i Persien fejrer øjeblikket, hvor lyset begynder at overvinde mørket. Mens man i Kina fejrer midvinterfestivalen Dong Zhi-festivalen med familiesammenkomster og traditionelle fødevarer. Oprindelige amerikanske samfund som Hopi udførte også solhvervsrelaterede ceremonielle aktiviteter.

Hvornår er Vintersolhvervet i 2025?

Vintersolhvervet i 2025 vil finde sted søndag den 21. december 2025 kl. 10:03 EST. Dette vil være dagen med den korteste mængde dagslys og den længste nat på året på den nordlige halvkugle. Efter denne dato vil dagene gradvist blive længere, efterhånden som vinteren skrider frem.

Kulturelle og historiske fejringer af Vintersolhvervet

Vintersolhvervet markerer årets korteste dag og den længste nat. Omkring denne tid fejrer mange kulturer med forskellige traditioner. Her er et par eksempler fra forskellige steder rundt om på kloden:

I Nordeuropa er Yule en fejring, der markerer tidspunktet, hvor solen begynder at vende tilbage efter årets korteste dag, hvilket bringer længere dage. Ved Stonehenge i England samles folk for at se solopgangen eller solnedgangen, og huske den gamle viden om solens bevægelser. Mange af traditionerne fra Yule ligner det, vi nu gør til jul.

Foto af Levent Simsek

I Østasien, primært i Kina, under Dongzhi-festivalen, samles familier for at mindes og ære deres forfædre. Folk nyder også at spise traditionelle fødevarer som dumplings og risboller.

I Iran er Yalda-natten en fejring af årets længste nat, som finder sted omkring den 21. december. De nyder specielle fødevarer som frugt, nødder og slik, og læser ofte poesi, især værker af den berømte digter Hafez. Det er også en tid til at tænke over det forgangne år, reflektere over, hvad der er sket, og håbe på et bedre år fremover.

I Sverige fejres Lucia-dag den 13. december. Det er starten på julesæsonen. På denne dag bærer piger hvide kjoler og bærer lys for at repræsentere lys i de mørke vinterdage. Det er en tradition, der bringer varme og lys til de lange, kolde nætter.

I Canada har byer som Vancouver lanternfestivaler, hvor folk laver og udstiller farverige lanterner. Disse lanterner er ment til at repræsentere håb og nye begyndelser.

I Andesbjergene observerer indfødte folk Inti Raymi-festivalen for at ære solguden Inti. Denne festival finder sted omkring vintersolhvervet på den sydlige halvkugle, som forekommer i sommermånederne. I denne periode vises solen på sit laveste punkt på himlen. Festivalen markerer solens tilbagekomst og fejrer dens voksende styrke, efterhånden som den bevæger sig højere på himlen hver dag.

Hvad sker der efter Vintersolhvervet?

Efter vintersolhvervet, omkring den 21. december, begynder dagslyset igen at tiltage. Til at starte med tiltager det med et par minutter – et minut eller to – hver dag, for eksempel. Men efterhånden som januar ankommer, bliver stigningen mere tydelig, og mange steder får cirka to minutter mere lys hver dag.

Denne gradvise tilbagekomst af lys er et symbol på fornyelse og håb i mange kulturer, da det markerer tilbagekomsten af længere dage efter årets mørkeste tid. Historisk set ville dette skift i dagslys indikere starten på såsæsoner eller tilbagekomsten af høsten.

Efterhånden som månederne går, bliver dagene længere frem til sommersolhvervet i juni, som er årets længste dag. Det er en påmindelse om, at selv når tingene ser mørke ud, vender lyset (eller håbet) altid tilbage. Denne cyklus af dag og nat påvirker vejret og årstiderne, og den påvirker også, hvordan folk lever, og hvad de gør i løbet af året.

Foto af Ankit Rainloure

Hvordan man fejrer Vintersolhvervet i 2025

At fejre vintersolhvervet i 2025 kan være en sjov og meningsfuld oplevelse. Her er nogle ideer til ritualer, sammenkomster og udendørs aktiviteter:

• Samles til et festmåltid: Inviter dine venner eller familie til et måltid, hvor alle medbringer en ret at dele. Bed hver person om at medbringe noget, der repræsenterer deres kultur, familietraditioner eller årstiden.
• Skab et solhvervs-alter: Arranger et lille område i dit hjem, hvor du kan fokusere og reflektere. Du kan bruge ting som stearinlys, grønne planter (som fyrregrene) og genstande, der repræsenterer lys eller nye begyndelser. Dette rum er ment til at hjælpe dig med at tænke over det forgangne år og sætte dine mål eller intentioner for det kommende år.
• Tænd et bål: Hvis muligt, tænd et bål eller brug en bålplads. Del historier eller sange, der ærer solens tilbagekomst. Denne sammenkomst kan repræsentere håb og fornyelse.
• Tag en tur i naturen: Gå en tur ud i naturen og nyd vinterlandskabet. Mens du går, kig på ting som grankogler, grene eller andre interessante naturlige genstande.
• Stjernekiggeri: Gå ud om natten for at se på stjernerne og stjernebillederne på himlen. Om vinteren er luften klarere, hvilket gør det lettere at se stjernerne. Klæd dig varmt på, da det kan blive koldt!
• Kreative aktiviteter: Lav simple gør-det-selv-projekter derhjemme, som fuglefoderhuse eller kranse til vinteren. Hvis du har børn, kan du involvere dem ved at lade dem hjælpe med at lave sjove julepynt.

Astronomiske begivenheder omkring Vintersolhvervet i 2025

I 2025 er der nogle gode muligheder for stjernekiggeri omkring Vintersolhvervet:

1. Geminidernes meteorsværm: Fra den 13.-14. december kan du muligvis se op til 120 meteorer i timen. Månen vil være meget lille, så himlen vil være mørk og perfekt til visning.
2. Vintersolhverv: Den 21. december er årets korteste dag. Da solen går tidligt ned, er det et godt tidspunkt at begynde at kigge på stjerner om aftenen.
3. Ursidernes meteorsværm: En lille meteorsværm topper den 22.-23. december. Du kan muligvis se 5 til 10 meteorer i timen, hvilket ikke er så mange, men stadig et sjovt syn.
4. Planetariske opstillinger: Gennem december vil planeter som Venus og Saturn være synlige på aftenhimlen. Nogle nætter vil de se tæt på hinanden ud, hvilket giver en flot udsigt.

Alt i alt vil december give dig flere chancer for at nyde nattehimlen!

G.Hüdepohl (atacamaphoto.com)/ESO, CC BY 4.0, via Wikimedia Commons

Hold forbindelsen under vinterrejser med Yoho Mobile

Planlægger du at fejre vintersolhvervet? Hvordan holder du styr på lokale begivenheder eller holder kontakten med familien?

Med mobildata er du altid forbundet og informeret. Yoho Mobile eSIM tilbyder dig pålidelig internetadgang, uanset hvor fejringerne fører dig hen. Det er den nemmeste og hurtigste løsning – perfekt til rejsende, der ønsker at forblive online, mens de nyder festlighederne.

• Brug koden YOHO12 ved kassen for 12% rabat!

Ofte stillede spørgsmål om Vintersolhvervet

Meteorologisk vs. Astronomisk Vinter: Hvad er forskellen?

Meteorologisk vinter og astronomisk vinter er to måder at definere vinteren på, men de bruger forskellige kriterier.

Meteorologisk vinter er den tid på året, der starter den 1. december og slutter den 28. eller 29. februar. Det er baseret på typiske vejrmønstre, som gennemsnitstemperaturerne i disse måneder. Dette gør det enklere at observere og sammenligne vejrtrends på tværs af forskellige år.

Astronomisk vinter starter omkring den 21. december, når vintersolhvervet finder sted. Dette er dagen med mindst dagslys. Det sker på grund af den måde, Jorden hælder på, mens den kredser om Solen. Når Jordens hældning er sådan, at den ene halvkugle er længere væk fra Solen, oplever den halvkugle vinter, med kortere dage og længere nætter.

Med simplere ord følger meteorologisk vinter kalendermåneder og temperaturmønstre, mens astronomisk vinter afhænger af specifikke solbegivenheder.

Hvornår er Årets Korteste Dag?

Vintersolhvervet er årets korteste dag, med mindst dagslys. Det sker omkring den 21. eller 22. december hvert år. I 2025 vil det være den 21. december. Dette skyldes, at den nordlige halvkugle er hældt væk fra Solen, så vi får den længste nat og færrest dagslystimer. Efter solhvervet begynder dagene at blive længere igen, efterhånden som vi bevæger os længere ind i vinteren.

Hvornår er den Første Vinterdag?

Starten på vinteren afhænger af, hvordan vi definerer den. For eksempel:

Den Astronomiske vinter starter ved Vintersolhvervet, omkring den 21. december. I 2025 vil dette finde sted den 21. december kl. 10:03 EST.

Meteorologisk vinter, derimod, starter den 1. december og slutter den 28. eller 29. februar (afhængig af om det er et skudår). Denne definition er baseret på gennemsnitstemperaturer, så den er enklere at spore og måle.

Kort sagt, for de fleste mennesker begynder vinteren den 1. december, men den officielle astronomiske start er ved Vintersolhvervet.

Hvilken Gammel Civilisation Benyttede Solare Analemmaer til Landbrugspraksisser?

Den gamle civilisation, der benyttede solare analemmaer til landbrugspraksisser, var oldtidens Egypten. De lagde nøje mærke til, hvor Solen befandt sig på himlen på forskellige tidspunkter af året og byggede strukturer, der var justeret med disse solbegivenheder. Dette hjalp dem med at finde ud af, hvornår de skulle plante og høste afgrøder, fordi de forstod, hvordan Solens bane ændrede sig med årstiderne. Solguden Ra var meget vigtig for dem, og de forbandt disse solobservationer med deres religiøse ritualer.

Hvornår Begynder Dagene at Blive Længere?

Dagene begynder at blive længere efter Vintersolhvervet den 21. december. Solhvervet er årets korteste dag, og derefter begynder mængden af dagslys langsomt at stige. Ved udgangen af januar vil mange steder få cirka to ekstra minutter dagslys hver dag, så du vil bemærke, at dagene føles længere med mere sollys, især om aftenen.