Fejr Purim 2025: En tid for glæde, tradition og fællesskab

Purim er en af de mest imødesete begivenheder i det jødiske år. Det er en festlig helligdag, der fejrer det jødiske folks sejr over deres fjender, som fortalt i Esters Bog.

Når vi samles i 2025, er Purim en chance for at fejre med kostumer, forestillinger, lækker mad og en følelse af fællesskabsånd. Tag del i Purims sjov og spænding, hvor festligheder og meningsfulde ritualer får alle, unge som gamle, til at smile.

Purim Stock-fotos af Vecteezy

Purims historie i en nøddeskal

Historien om Purim stammer fra Esters Bog, der foregår i det gamle Persien. Den finder sted i det persiske rige under kong Ahasverus’ regeringstid, omkring 480-470 f.Kr. i den kongelige hovedstad Susan.

Kong Ahasverus vælger, efter at have afskediget dronning Vashti fra sin stilling, Ester, en jødisk kvinde, som sin nye dronning. Men Ester holder sin jødiske identitet hemmelig efter Mordokajs råd. Haman, kongens højre hånd, bliver rasende, da Mordokaj, Esters fætter, nægter at bøje sig for ham. Som hævn manipulerer han kongen til at godkende et dekret om at udrydde alle jøder i det persiske rige. Ved hjælp af Purim (lodder) vælger Haman datoen for denne massakre.

På to banketter, hun organiserer, afslører Ester Hamans plan og sin jødiske identitet for kongen. Kongen, rasende, beordrer, at Haman skal hænges på den galge, han havde forberedt til Mordokaj.

Jøderne får lov til at forsvare sig og endda opnå sejr mod deres angribere. Dagen for deres overlevelse gøres til en fest og fejring kendt som Purimfesten. Helligdagen afspejler mod og overlevelse i kampen mod had. Med tiden repræsenterer Haman symbolsk anti-semitiske holdninger, hvilket betyder, at Purim er en fejring af modstandskraft mod potentiel had.

 

Betydningen af Purim

Purim er en jødisk helligdag, der fejrer det jødiske folks overlevelse under kong Ahasverus’ regeringstid i det gamle Persien. Historien og fejringen kan forstås på forskellige måder:

• Guddommelig forsyn: Det er bemærkelsesværdigt, at Gud ikke nævnes i Esters Bog, men historiens afslutning antyder en guddommelig indgriben.
• Menneskelig handlekraft: Historien fortæller os vigtigheden af menneskelige handlinger, mod og visdom i at løse et problem.
• Skiftende skæbne: Historien viser, hvordan situationer kan ændre sig fra håbløse til succesfulde, illustreret ved Hamans fald og jødernes fremgang.
• Identitet og overlevelse: Purim fortæller om kampen for at bevare jødisk identitet og overlevelse i lyset af antisemitisme, en fortælling der gentager sig i jødisk historie.
• Glæde og taknemmelighed: Det er en helligdag, der fejrer glæde og taknemmelighed efter at have været igennem svære tider
• Enhed og fællesskab: At dyrke venskaber og give til de fattige skaber enhed, og folk deler ansvar.
• Tilfældighed og skæbne: Kastningen af lodder (“pur”) henviser til tilfældigheder i livet, hvor chance og beslutninger kan blandes sammen.

Hvornår er Purim 2025?

Purim helligdagen i 2025 starter ved solnedgang torsdag den 13. marts og slutter ved mørkets frembrud fredag den 14. marts. Den falder på den 14. dag i Adar i den hebraiske kalender, og datoen ændrer sig hvert år i den gregorianske kalender, ofte mellem slutningen af februar og marts.

I byer der var befæstede på Josvas tid, fejres Purim en dag senere, kaldet Shushan Purim. Helligdagen mindes jødernes overlevelse fra Hamans plan i Esters Bog.

 

Vigtige Purim traditioner og skikke

Her er flere traditioner for Purim, der gør dens historie og betydning mere levende:

• Læsning af Megillahen: Esters Bog, kaldet Megillah, fortæller historien om Ester og hvordan det jødiske folk blev reddet fra Hamans plan. Den læses to gange, én om natten og én om dagen den følgende dag. Hver gang Hamans navn nævnes, laver folk høje lyde for at overdøve Hamans navn som en måde at forkaste ham på.

• Mishloach Manot: Denne tradition indebærer at give madgaver til venner og naboer. Hver gave skal indeholde mindst to spiseklare fødevarer eller drikkevarer. Formålet er at styrke fællesskabsrelationer og sikre, at alle har nok mad til at fejre.
• Hamentaschen: Disse trekantede kager er fyldt med enten birkes, marmelade eller chokolade. De repræsenterer Hamans nederlag og har form som hans hat, ører eller lommer, afhængigt af fortolkninger.

Notyourbubbes, CC BY-SA 4.0, via Wikimedia Commons

 

• Kostumer og Purim spiel: Folk bærer kostumer, der stammer fra den faktiske historie om Purim. Dette anerkender de skjulte identiteter i historien, som Esters hemmelighed som jøde. Skits og teaterstykker, kendt som Purimspiels, er sjove og genfortæller historien på kreative måder.
• Matanot La’evyonim: At give til de fattige er en vigtig del af Purim. Det garanterer, at alle, inklusive dem i nød, kan deltage i fejringerne. Folk bidrager med kontanter eller ressourcer til mindst to personer eller organisationer.

Disse traditioner støtter fællesskabet; husker helligdagens kerne; og gør Purim til en tid med generøsitet og fejring.

 

Festlige aktiviteter og fejringer

Generelt er Purim en tid for glæde, forbindelse og fejring inden for familier og fællesskaber. Her er nogle almindelige måder, folk fejrer på:

• Karnevaler og maskeball: I nogle samfund fejrer folk Purim med spillemesser, mad og underholdning. Børn bærer tøj, der repræsenterer Purims figurer fra Esters Bog. Disse begivenheder fremmer kreativitet og sjov, med nogle konkurrencer der tilbyder præmier for de bedste kostumer.
• Familievenlige aktiviteter: Da Purim er en helligdag, der involverer bagning, bruger familier tid på at forberede sig til helligdagen ved at bage hamantaschen, traditionelle trekantede kager. En anden sjov aktivitet er at lave graggers, der bruges under Megillah-læsningen for at overdøve Hamans navn.
• Fællesskabsbegivenheder: Lokale synagoger arrangerer begivenheder som Megillah-læsning, festmåltider, fællesskabsmøder osv. Mange familier forbereder også mishloach manot, som er mad, der bringes af familier til venner og naboer.
• Purimspiels: Skits eller teaterstykker kendt som Purim Spiels opføres af børn såvel som voksne. Sådanne underholdende shows er nyttige til at udtrykke hovedværdierne i Purims historie: mod og enhed.

Kotoviski photograph by Henryk Kotowski, CC BY-SA 3.0, via Wikimedia Commons

 

Purim og den jødiske kalender

Purim fejres på den fjortende dag i Adar i den hebraiske kalender. Dette falder normalt i slutningen af vinteren eller det tidlige forår, omkring februar eller marts i den gregorianske kalender. Den jødiske kalender er månebaseret, ikke solbaseret, hvilket er grunden til, at datoen for dens fejring er forskellig hvert år.

I skudår, hvor en ekstra måned tilføjes for at holde kalenderen synkroniseret med solåret, fejres Purim i årets anden måned, Adar, kendt som Adar II. Dette hjælper med at sikre, at visse helligdage som Purim og Pesach forbliver konsistente på det rigtige tidspunkt af året.

Purim falder også sammen med andre vigtige jødiske helligdage. For eksempel er det en måned før Pesach-sæsonen. En sådan timing relaterer sig til to koncepter i jødisk historie: overlevelse og befrielse.

Nogle af byerne, der var befæstede på Josvas tid, såsom Jerusalem, fejrer Purim på den 15. Adar, hvilket kaldes Shushan Purim. Dette er den anden længere tidslinje for begivenheder i Esters Bog. Overordnet set viser Purims placering i den jødiske kalender dens betydning i jødisk tradition og fællesskabsfejring.

 

Purim ud over traditionen

Purim helligdagen fejres rundt om i verden på forskellige måder. Mange samfund fejrer festivaler ledsaget af parader, kostumefester og forestillinger. Disse begivenheder hjælper folk med at samles for at fejre temaerne mod og overlevelse, der findes i Purim-historien.

Globalt inkluderer Purim-fejringer unikke skikke. I Indien bringer frivillige madkurve til dem i nød. I Østeuropa er der kunstværksteder og koncerter. I USA er sketchforestillinger og relaterede børnefester almindelige.

Generelt tjener Purim som en påmindelse om jødisk modstandskraft og forener samfund gennem fælles glæde og fejring.

Foto af SHVETS production

 

Hold forbindelsen under Purim 2025 med Yoho Mobile

Planlægger du at fejre Purim? Hvordan vil du holde styr på lokale begivenheder eller holde kontakten med familien? Med mobildata er du altid forbundet og informeret. Yoho Mobile eSIM tilbyder dig pålidelig internetadgang, uanset hvor fejringerne fører dig hen. Det er den nemmeste og hurtigste løsning – perfekt til rejsende, der vil være online, mens de nyder festlighederne.

**🎁 Eksklusivt tilbud til vores læsere!🎁** Få 12% rabat på dine ordrer hos Yoho Mobile. Brug koden 🏷 YOHOREADERSAVE 🏷 ved kassen. Hold forbindelsen og spar mere på dine rejser med vores eSIM. Gå ikke glip af det – begynd at spare i dag! Få dit eSIM nu

 

Billede af cottonbro studio på Pexels
 

Ofte stillede spørgsmål om Purim

Hvorfor er den 14. dag i Adar vigtig i den jødiske kalender?

Den 14. dag i Adar er, når Purim fejres i den jødiske kalender. Den markerer det jødiske folks sejr over deres fjender i det gamle Persien, som fortalt i Esters Bog. I skudår, når der er to måneder med Adar, fejres Purim i den anden måned, Adar II. Dette sker normalt i februar eller marts på den gregorianske kalender, cirka en måned før Pesach.

 

Hvordan er Purim og Pesach relateret?

Purim og Pesach er to store jødiske helligdage, der fejres tæt på hinanden. Purim, den 14. marts 2025, mindes redningen af det jødiske folk fra Hamans plan i det gamle Persien. Pesach starter den 12. april 2025 og mindes udvandringen fra Egypten, med fokus på frihed og befrielse. Begge helligdage er vigtige i jødisk historie og inkluderer fællesskabssamlinger og festmåltider.

 

Hvornår er førstegrødefesten?

Førstegrødefesten fejres dagen efter sabbatten under Pesach. I 2025 vil den blive observeret søndag den 20. april. Dette markerer starten på byg-høsten, hvor den første kornaks tilbydes præsten. Festen ærer Guds forsyning og fører op til Ugefesten (Shavuot), der fejres syv uger senere.

 

Hvem er figurerne i Purim?

Hovedfigurerne i Purim er:

• Ester: En jødisk kvinde, der bliver dronning af Persien og afslører sin identitet for at redde sit folk fra Hamans plan.
• Mordokaj: Esters fætter, der opfostrer hende og advarer hende om Hamans plan. Han nægter at bøje sig for Haman.
• Haman: Skurken der planlægger at ødelægge jøderne, efter at Mordokaj nægter at bøje sig for ham, men hans plan mislykkes.
• Ahasverus: Persiens konge, der påvirkes af Haman, men til sidst lytter til Ester og Mordokaj.
• Vashti: Den tidligere dronning, der forvises for at adlyde kongen.
• Zeresh: Hamans kone, der støtter hans onde planer.

 

Kan man arbejde på Purim?

Arbejde er generelt tilladt på Purim, da det ikke har strenge arbejdsrestriktioner som Shabbat eller Yom Tov. Nogle samfund undgår dog almindeligt arbejde på Purim for at fokusere på dets traditioner, fejringer og glæde. Hvis undladelse af arbejde ville medføre økonomiske vanskeligheder eller er nødvendigt for Purim-relaterede opgaver, er det tilladt. Skikke kan variere afhængigt af samfundet og den individuelle situation."